At skrive et vindende tilbud

Det starter med at jeg laver en skabelon for tilbuddet og sikrer at alle emner fra udbudsmaterialet findes i skabelonen.

Herefter gennemgår jeg skabelonen med entreprenørens tilbudsansvarlige, og vi giver hinanden gode ideer til hvordan tilbuddet kan skærpes.

Det er også her at vi laver tidsplanen for hvem der skal levere materiale til tilbuddet. Som regel er det en blanding af:

  • Jeg skriver det hele selv
  • Entreprenørens tilbudsfolk skriver noget
  • Jeg er i kontakt med entreprenørens folk der fortæller hvordan opgaven skal løses, og jeg skriver om det og laver planerne.

Det sidste er spændende fordi der er så mange folk derude der ved så meget, men bare ikke er gode til at få skrevet det ned. Og her tilfører jeg værdi.

Så arbejder jeg med tilbuddet. Det er som regel en iterativ proces hvor man lærer gennem forløbet. Man finder ud af at noget der var tidligere var godt alligevel ikke passer ind i sammenhængen, går tilbage, retter til, skriver nye sider.

Når hele tilbuddet er skrevet laver jeg som regel en papirudgave til den tilbudsansvarlige der læser det igennem og kommer med sine kommentarer. Så retter vi det til, og så er den klar til aflevering.

Jeg er med til den sidste underskrift er i hus, tilbuddet er uploaded eller skrevet ud.

Denne rutine gentager vi så mange gange tilbuddet skal afleveres, hvor det nu, også med bygherrens input bliver bedre og bedre.

Nordhavnstunnelen

Michael Benedict Thulstrup sad for bordenden, da MT Højgaard og BESIX bød på denne totalentreprise. Niras var entreprenørens rådgiver.

I september 2022 fik MT Højgaard og BESIX tildelt kontrakten på at udføre en 1,4 km lang tunnel. Øverst i billedet skal tunnelen sluttes til den eksisterende tunnel, og nederst i billedet på Nordhavnen ledes trafikken til og fra tunnelen via ramper.

Det var vigtigt for Vejdirektoratet at finde en udførelsesmetode, der dels var robust og dels tog mest muligt hensyn til bådejerne i Svanemøllen.

Sammen med MT Højgaards belgiske partner, BESIX, udviklede vi en udførelsesmetode, der var robust og anderledes end den forventede og bl.a. indeholdt fri passage for alle både i Svanemøllen havn i hele anlægsperioden.

Tilbudsperioden strakte sig over mange måneder. Min rolle var at:

  • Understøtte og bistå tilbudsprocessen
  • Sætte en skabelon op, der modsvarede kravene i udbudsmaterialet
  • Beskrive i tekst og skitser, hvad kunden fik, og hvordan det blev leveret
  • Indarbejde andres beskrivelser og udføre det færdige layout af hele tilbuddet

Jeg havde et godt samarbejde med vores tilbudsteam, og vi fik fine point for den skrevne del af tilbuddet.

Ny Jernbanebro Mellem Lolland og Falster

Peter Falk sad for bordenden, da MT Højgaard bød på denne totalentreprise. Cowi var entreprenørens rådgiver.

I sommeren 2022 fik MT Højgaard tildelt kontrakten på at udføre en 300 m lang jernbanebro mellem Lolland og Falster. Bygherren var Banedanmark. Broen består af 13 fag, der hviler på borede pæle. Det midterste fag kan lukkes op, synkront med den eksisterende bro, så skibstrafik kan passere.

Det var vigtigt for Banedanmark at finde en udførelsesmetode, der kunne tilgodese de meget strenge krav om minimumbevægelser ved eventuelle skibsstød.

Tilbudsperioden strakte sig over mange måneder, inklusiv evalueringsmøder med kunden, der herigennem havde skærpet og forfinet udbudsmaterialet. Min rolle var at:

  • Sætte en skabelon op, der modsvarede kravene i udbudsmaterialet.
  • Ændre beskrivelsen og skabelonen i takt med evalueringsmøderne med kunden.
  • Beskrive i tekst og skitser, hvad kunden fik, og hvordan det blev leveret.

Jeg havde et godt samarbejde med MT Højgaards tilbudsteam, og vi fik fine point for den skrevne del af tilbuddet.

Ny Pier, Frederikshavn Havn

Jørn Asmussen og Jacob Skaar fra CG Jensen bød på denne totalentreprise.

I foråret 2020 vandt CG Jensen kontrakten på at udføre en den ny Pier i Frederikshavn. På højre side af pieren kan man forankre en tørdok på 160 meter. Den venstre side udgør en skibskaj på 225 m.

Tilbudsperioden strakte sig over mange måneder, inklusive evalueringsmøder med kunden, der herigennem havde skærpet og forfinet udbudsmaterialet. Min rolle var at:

  • Sætte en skabelon op, der modsvarede kravene i udbudsmaterialet.
  • Ændre beskrivelsen og skabelonen i takt med evalueringsmøderne med kunden.
  • Beskrive i tekst og skitser, hvad kunden fik, og hvordan det blev leveret.

Jeg havde et godt samarbejde med CG Jensens vandbygningsfolk, og vi fik fine point for den skrevne del af tilbuddet.

Aarsleff logoKøbenhavns Lufthavn, Terminal 3

Aarsleff (Tilbudschef Per Folkenberg og projekteringsleder Agnete Kaldan) bød på den historisk store udvidelse af Københavns Lufthavn.
Udfordringen var at udforme en beskrivelse, der kunne overbevise Bygherren om, at Aarsleff sammen med COWI, Vilhelm Lauritzen Arkitekter og Zeso Architects var i stand til at tegne, projektere og gennemføre en 80.000 m2 udvidelse af lufthavnen med et minimum af forstyrrelser for de 30 millioner passagerer, der årligt passerer igennem lufthavnen.

Mine opgaver til tilbudsbeskrivelsen var:

  • Lave en skabelon for tilbuddet
  • Skrive tilbuddet og illustrere det med skitser, der på en overskuelig måde præsenterede Aarsleffs tilgang til projektet
  • Arbejde tæt sammen med tilbudsholdet og sikre, at totalentreprenørens kompetencer var reflekteret i tilbuddet
  • Sikre, at alle Bygherrens krav i udbudsmaterialet blev besvaret
  • Følge op, så vi hele tiden vidste, hvad ”næste step” var, og hvem der ”havde bolden”

Aarsleff skal udvide lufthavnsterminal for 2,1 milliarder kroner

Steno Diabetes Centre Copenhagen

Aarsleff logoSteno Diabetes Centre Copenhagen

Aarsleff (Tilbudschef Per Folkenberg og tilbudsleder Søren Birk Hansen)
bød på råhuset til det nye diabetes center, der ligger ved Herlev Hospital.
Udfordringen var at udforme en beskrivelse der kunne overbevise bygherren om at Aarsleff var i stand til at gennemføre et råhusbyggeri klos op ad hospitalet i drift og samtidig tage grundigt hensyn til alle interessenter.

Mine opgaver til beskrivelsen var:

  • Lave en skabelonen for tilbuddet
  • Skrive tilbuddet og illustrere det med skitser der på en overskuelig måde præsenterede Aarsleffs planlægning
  • Beskrive hvordan man arbejder klos op ad et hospital i drift
  • Beskrive organisationen, og motivationen for de udvalgte medarbejdere
  • Sikre at alle bygherrens krav i udbudsmaterialet blev besvaret
  • Følge op så vi hele tiden vidste hvad ”næste step” var og hvem der ”havde bolden”

Aarsleff fik en meget flot evaluering af beskrivelsen.

Viden til leje - Bro over Folehaven

Bladt logo

Bro over Folehaven

Bladt Industries (Sales & Tender Manager Jon Hagen) bød på en opspændt stålbro der skulle føre cykel- og gangtrafik hen over Folehaven. Hele trafikbelastningen fra Holbækmotorvejen ender her.

Udfordringen var at udforme en beskrivelse der kunne overbevise bygherren om at Bladt var i stand til at gennemføre et tungt infrastrukturarbejde i et stærkt trafikkeret område, samtidig med en grundig hensyntagen til alle interessenter.

Mine opgaver var:

  • Lave en skabelonen for tilbuddet.
  • Skrive tilbuddet og illustrere det med skitser der på en overskuelig måde præsenterede Bladts planlægning.
  • I kontakt med Bladts medarbejdere for at sikre at deres viden og kompetencer blev beskrevet i tilbuddet.
  • Sikre at alle punkter i udbudsmaterialet var besvaret.
  • Følge op så vi hele tiden vidste hvad ”næste step” var og hvem der ”havde bolden”

Tilbuddet blev vundet.

Viden til leje

Hovedstadens Letbane

CG Jensen (Divisionscheferne Christian Levinsen og Kenneth Møller) bød på 3 strækninger og en kontrol-og vedligeholdelsesbygning. Opgaverne var udbudt som totalentrepriser og Entreprenørens Rådgiver var Tyréns. Det var et forløb på et år, hvor vi afleverede tilbuddene tre gange. I perioden havde vi evalueringsmøder med Bygherren.

Mine opgaver var:

  • Lave skabeloner for tilbuddene
  • Skrive alle tilbuddene
  • I kontakt med CG Jensens medarbejdere for at sikre at deres viden og kompetencer blev beskrevet i tilbuddet.
  • Lave tidsplaner, organisationsdiagrammer og i øvrigt alle figurer til teksten
  • Sikre at alle punkter i udbudsmaterialet var besvaret.
  • Følge op så vi hele tiden vidste hvad ”næste step” var og hvem der ”havde bolden”
  • Deltage i møder med Bygherren og Entreprenørens Rådgiver

Tilbuddene blev vundet.

Bladt logoMetrobroen

Bladt (tilbudschef Jon Hagen) bød på kontrakten Metrobroen. Det handlede om at etablere en gangbro i Lufthavnens terminal 3. Gangbroen skulle gå fra Metrostationen i den nordlige ende til indgangen til Security i den sydlige ende. Den var i ca. 7 meters højde. Det var væsentligt i tilbuddet at vise bygherren hvordan gangbroen kunne blive monteret og hejst op uden at forstyrre de gående passagerer i terminal 3.

Mine opgaver var:

  • Lave skabelonen for tilbuddet
  • Skrive tilbuddet og sikre at alt kom med indenfor begrænsninger af antal sider
  • Samle materiale ind og få det til at ”virke” i tilbuddet
  • Sikre at alle punkter i udbudsmaterialet var besvaret
  • Følge op så vi hele tiden vidste hvad ”næste step” var og hvem der ”havde bolden”

Tilbuddet blev vundet.

Vindende tilbud

Aarsleff logoTP 73 Bro ved Vigerslev Allé

Aarsleff (Afdelingsingeniør Kaj Lykkeberg) bød på kontrakten TP 73 Bro ved Vigerslev Allé. Kontrakten handlede om at etablere en niveaufri udfletning i Vigerslev, Valby. Det betyder, at togene kan krydse hinanden på forskellige niveauer, således skal togene ikke standse for hinanden. Øresundsbanen med godstog og Sverigestrafikken skal føres over den nye København-Ringsted bane.

Mine opgaver var:

  • Lave skabelonen for tilbuddet
  • Skrive dele af tilbuddet
  • Samle materiale ind og få det til at ”virke” i tilbuddet
  • Sikre at alle punkter i udbudsmaterialet var besvaret.
  • Deltage i møder med rådgiver og entreprenørens tilbudshold.
  • Følge op så vi hele tiden vidste hvad ”næste step” var og hvem der ”havde bolden”.

Tilbuddet blev vundet.